
Katrine Glasdam
Erfaring, faglighed og naturlig æstetik
Jeg har knap et årtis erfaring som kosmetisk sygeplejerske og har gennem hele min karriere arbejdet professionelt med æstetiske behandlinger.
Tidligere har jeg fungeret som klinikchef i en veletableret klinik i Hellerup, hvor jeg havde ansvar for undervisning, træning og mentoring af øvrige behandlere. Derudover har jeg superviseret på institut for kommende kosmetiske sygeplejersker og været med til at sikre høj faglig standard i uddannelsen.
Jeg arbejder med en bred palette af injektions- og hudforbedrende behandlinger, herunder botulinum toxin, fillers, skinboosters, SkinPen og peelings.
Tidligere har jeg også arbejdet med IPL, fractional laser, CoolTech og Ultherapy – teknologier, som på sigt igen vil blive en del af klinikkens behandlingstilbud.
Min faglige tilgang
Naturlige resultater med respekt for ansigtet
Mit faglige varemærke er en konsekvent og bevidst tilgang til naturlig æstetik.
Jeg arbejder altid med fokus på at forbedre og genopbygge – aldrig ændre ansigtets naturlige træk.
Jeg har en særlig passion for hudboostende behandlinger, der styrker hudens kvalitet, genopbygger strukturen og understøtter hudens naturlige evne til at bevare fugt, spændstighed og glød. Med den rette kombination af behandlinger kan man opnå markante forbedringer på en diskret og elegant måde.
Jeg tager mig altid god tid til konsultationen for at finde den løsning, der passer bedst til den enkelte. Vi er alle forskellige – og skal behandles derefter.
Jeg anvender udelukkende markedets bedste og veldokumenterede produkter og går aldrig på kompromis med kvalitet eller sikkerhed.
Jeg udfører kun behandlinger, jeg fuldt ud kan stå inde for, og mit arbejde tager altid udgangspunkt i filosofien: “Enhance – not change.”


Klinikken
En bevidst beslutning om nærvær og kvalitet
Drømmen om at blive selvstændig udsprang af ønsket om at skabe en mindre, personlig klinik med højt til loftet – både fagligt og menneskeligt.
Et sted hvor nærvær, ro og kvalitet går hånd i hånd, og hvor der altid er tid til både den faglige dialog og den personlige relation.
Hos Glasdam Medical Aesthetics skal du føle dig tryg, velkommen og set.
Her er plads til spørgsmål, ærlig rådgivning – og gerne en varm kop kaffe
Glasdam Medical Aesthetics har til huse hos RÊVER på Blegdamsvej i København – et moderne skønhedsunivers, hvor flere specialiserede behandlere arbejder side om side.
Her finder du blandt andet behandlinger inden for permanent makeup (PMU), vippebehandlinger, frisør, negle og andre kosmetiske behandlinger. Det betyder, at du kan samle flere af dine skønhedsbehandlinger ét sted i rolige og professionelle omgivelser.
Hos RÊVER er fællesnævneren høj faglighed, kvalitet og en oplevelse, hvor du føler dig godt taget imod fra det øjeblik, du træder ind ad døren.
"Hos Glasdam Medical Aesthetics skal du føle dig tryg, velkommen og set. Her er plads til spørgsmål, ærlig rådgivning – og gerne en varm kop kaffe."
-Katrine Glasdam

