top of page

MICRONEEDLING – PATIENTINFORMATION

​

Om behandlingen
Microneedling er en hudforbedrende behandling, hvor fine, sterile nåle laver kontrollerede mikrokanaler i huden. Dette stimulerer hudens naturlige reparationsproces og kan øge dannelsen af kollagen og elastin. Behandlingen er ikke-permanent og er ikke beregnet til at skabe volumen, men til at forbedre hudens struktur, glød og spændstighed over tid.
Microneedling kan bl.a. anvendes ved: fine linjer, grove porer, ujævn hudstruktur, aknear/andre ar (i varierende grad) samt træt/solpåvirket hud.

 

Behandlingsforløb
Før første behandling gennemgås helbred, hudtilstand og forventninger, og du informeres om mulige bivirkninger samt efterforløb. Du må gerne medbringe en bisidder ved konsultationen.
Selve behandlingen tager typisk 30–45 minutter afhængigt af område og kan omfatte afrensning, desinfektion, evt. bedøvende creme samt behandling med microneedling-pen med engangsnåle.

 

Efter behandlingen
Det er normalt med rødme/varme (som solskoldning), let hævelse og ømhed i 1–3 dage samt tørhed/stramhed og evt. let afskalning.

​

Vigtige forholdsregler

·       Undgå makeup i 24 timer (eller til huden er helt rolig).

·       Undgå hård træning, sauna/dampbad og svømmehal i 24–48 timer.

·       Undgå sol/solarium i mindst 1 uge og brug dagligt SPF 30–50.

·       Undgå aktive produkter (fx retinol, AHA/BHA, peelings, stærk C-vitamin) i 3–7 dage.

·       Brug milde, fugtgivende produkter og undgå at pille/kradse i huden.

 

Effekt og varighed
Du kan ofte se mere glød efter få dage, men den egentlige forbedring kommer gradvist. Resultatet vurderes typisk efter 4–8 uger.
Microneedling udføres ofte som et kurforløb på 3–6 behandlinger med 4–6 ugers interval. Vedligeholdelse anbefales typisk hver 3–6 måned, afhængigt af hudtype og mål.

​

Mulige bivirkninger og komplikationer
Efter microneedling kan der forekomme:

·       Rødme, hævelse, ømhed og varme

·       Let punktblødning under/umiddelbart efter behandlingen

·       Tørhed/stramhed og let afskalning

 

Sjældent: lokal infektion, udbrud af urenheder, herpesudbrud (ved tendens), pigmentforandringer (især ved sol efter behandling) og meget sjældent ardannelse.

 

Kontakt os straks ved tiltagende smerter, kraftig hævelse, pus, feber, udbredt rødme/varme eller hurtigt forværret tilstand.
Vi kan kontaktes 24/7 på AKUT NR

Åbningstider:

 

Mandag:   08:00 – 15:30  

Tirsdag:  09:30 – 16:00  

Onsdag:   09:00 – 18:30  

Torsdag:  10:00 – 21:00  

Fredag:   09:30 – 16:00  

Lørdag:   Efter aftale  

Søndag:   Efter aftale  

glasdam_white.png
  • Instagram
  • Facebook

© 2026 Glasdam Medical Aesthetics

 

Blegdamsvej 86, 2100 Østerbro

bottom of page